Mine favoritter:
Du har ikke valgt nogen favoritter
Send til en ven   Del på Facebook   Print
tilbage   frem

Jacob Tingleff

Kendt fra:
Talegaver til børn
"Tingleff BOX"
"Den Ægte Vare"
...og meget andet!
Send forespørgelse
Jacob Tingleff
  • Presse
  • Info
  • FavoritMarkér som favorit

Tingleff på den jyske måde

Få kan levere så gennemarbejdet et show som Jacob Tingleff. Han er en af branchens absolutte sværvægtere, der snart kan fejre 15 års jubilæum som stand-upper - og efterhånden har fået status som en af Danmarks bedste manuskriptforfattere. Hans timing er suveræn og samtidig er han både intelligent og charmerende – ifølge Tingleff selv, på den jyske måde – så man næsten ikke lægger mærke til det.

Fra Las Vegas til Hausgaard

Jacob har leveret manuskripter til så forskellige tv-programmer som ”Langt fra Las Vegas”, ”Gintbergs store aften,” ”Er du skidt, skat?,” ”Ugen der Gak”, ”Get Ahead – In Business And Life.” og senest “Linda P på bjerget” på Nørrebros Teater med Linda P og Ulf Pilgaard i hovedrollerne. Som stand-up-komiker medvirker Jacob på dvd’erne ”Tingleff, Tingleff eller Tingleff” (2008), ”Tingleff BOX” (2006), ”Farvelagte Frustrationer” (2004), ”Den Ægte Vare” (2002) samt FBI og UNICEFs store velgørenhedsshow ”Talegaver til børn – 10 års jubilæum” (2003) og ”Talegaver til børn – 15 års jubilæum” (2008). Om hans BOX fra 2006 skrev pressen: ”Man kunne fristes til at kalde ham en ny, ung udgave af Niels Hausgaard. Blot skarpere, uden guitaren og med langt bedre timing.”

De blinde kommer!

Et show med Jacob er et møde med et menneske, der tænker uden for rammerne. Hvem andre end Jacob kunne have fået ideen at invitere Dansk Blindesamfund på Comedy ZOO, med det primære formål at fokusere 100 % på sin verbale levering under optagelserne af stand-up cd’en ”Det Sorte Album”?

Bonus:

Jacob har leveret manusarbejde på de storsælgende og kritikerroste teaterstykker ”Kvindernes Hævn” (2007), ”En Skærsommernatskomedie” (2008) og dette års store publikumsucces “Linda P på bjerget” på Nørrebro Teater, som giver ”Jeppe på Bjerget” en omskrivning, der ville få selv Holberg til at måbe. Jacob er desuden aktuel med sin første solo bogudgivelse, en børnebog ved navn Englejagten.



Tryk her hvis du vil anbefale Jacob Tingleff:
Dixon Design